Velkommen til søsterloge nr. 2 Thyre Danebod I.O.O.F.


”Søndag den 4. maj 1902 indstiftedes Rebekka Logen No. 2 Thyre Danebod”….

Sådan indledtes logens allerførste protokol skrevet med pen og blæk.                                        


For mere at læne sig op af begrebet broderloger er Rebekka Loger er senere blevet ændret til søsterloger.


Navnet Thyre Danebod blev valgt med den begrundelse, at lige som den danske dronning opbyggede en vold for at skærme sit land, på samme måde skulle logen være et værn, der skærmede søstrene mod det onde.


Søsterloge nr. 2 Thyre Danebods arbejde er vokset støt og, logen er gennem årene blevet moderloge for fem søsterloger i Danmark og en i Island.


Derudover har logen to venskabsloger henholdsvis i Stockholm og i Karlshamn, som jævnligt besøges og, som vi får besøg af ligesom vi både besøger og får besøg af andre loger i og uden for Odd Fellow Palæet.


Odd Fellow Ordenens og dermed logens virke er delt op i to lige vigtige dele -


  • det indadvendte og
  • det udadvendte arbejde.


Det indadvendte arbejde foregår på logemøderne, som er fyldt med traditioner og ceremonier omhandlende blandt andet såkaldt gradearbejde, et forum for etisk belæring samt ved foredrag af informativ og/eller kulturel karakter.  

Det udadvendte arbejde udøves gennem en række donationer til humanitære formål.                                   


Søstrene holder møde i Odd Fellow Palæet i København

den første onsdag og tredje fredag fra klokken 19.00 – ca. 23.00 i perioden 02. januar – 15. maj og 01. september til 15. december.


Et logemøde starter med et højtideligt arbejdsmøde i en logesal efter en fast forretningsorden, hvorefter søstrene samles i et selskabslokale til et hyggeligt afslappet samvær med et let måltid, sang og musik.


Mange mennesker oplever hverdagen som travl, hektisk og til tider stressende, men i søsterloge nr. 2 Thyre Danebod finder søstrene den indre ro, en dybere mening med tilværelsen og et fast og livslangt holdepunkt i en verden, der ofte er præget af uro og forandringer.


Er du interesseret i at vide mere om Odd Fellow Ordenens virke og komme med i et verdensom-spændende fællesskab, og/eller blive medlem af søsterloge nr. 2 Thyre Danebod?